
Luk øjnene og slå sanserne til. Vi guider til sjove, seriøse og afslappende måder at recharge på
1. Mere motion
Daglig motion er godt for sundheden, og samtidig er træning også en utrolig effektiv metode at forbedre sind og sjæl. Det kan mindske stress, forbedre hukommelsen og give dig en bedre nattesøvn. Og så er Zumba, BootyDance og BodyJam bare humørbomber i sig selv.
2. Powernapping
Drop kaffepausen og læg dig vandret – en powernap på bare 10 minutter øger hukommelsen, kreativiteten og energiniveauet.
3. Se en sjov video
Intet skriger “Recharge moment”, som feel good videoer på YouTube. Adele Carpool Karaoke er stadig én af vores all-time favoritter.
4. Mood food
Kender du følelsen af en oppustet mave efter at have kværnet en hel pose vingummi flagermus? Selvom det giver stor tilfredsstillelse at guffe og bide vingerne af først, så resulterer det ofte i et blodsukker crash og irritabilitet. Heldigvis findes der madvarer med den modsatte effekt, der forbedrer humør og velbefindende (selvom det naturligvis også føles godt at spise en hel slikpose). Her er vores top tre:
Vitamin C
Appelsiner, citroner, jordbær, peberfrugt og broccoli
Vitamin B6
Gulerødder, spinat, søde kartofler, grønne ærter, linser og bananer
Omega-3 Fedtsyrer
Chiafrø, hørfrø, laks, sild og sardiner
5. Prioriter kvalitetstid
Tilbring tid med nære venner og familie – gode mennesker udstråler nemlig god energi. Og du recharger bedst ved at tilbringe mere tid med dem, der løfter dig.
6. Træk stikket
Ender du nogle gange med at ligge på sofaen hele dagen og se Netflix? Det er sundt at prøve nye ting, som f.eks. at hoppe ud fra tre-meter vippen (10 meter er bare for crazy). Prøv en kajaktur eller kast dig måske ud i at bage en squashkage?
7. Ice ice baby
Hvorfor ikke prøvesmage samtlige is i butikken? Udfordr dig selv til kaffe-citrongræs-is, eller hvad med en lækker karamelliseret-banan-is?
8. Tag en dukkert
Havvand er som terapi for krop og sind, især det kolde af slagsen giver et humør-boost.
9. Grin løs
Følelsen af at grine så meget, at man næsten tisser i bukserne. At have det sjovt er en vigtig del af din mentale sundhed.
10. Slap af
Ryd kalenderen, sluk telefonen og tag din bh af. Ahhh.. kan du mærke det?
Skriv et svar