
“Tusind tak til alle jer, der har taget jer tid til at stille spørgsmål. Jeg elsker at høre fra jer derude, der er lige så tossede med og interesserede i beauty, som jeg selv er. Det har været en fornøjelse at svare på jeres spørgsmål, og jeg håber, at I kan bruge mine svar. Både jeg og hele Team GOODIEBOX glæder os til at forkæle jer alle endnu mere i fremtiden! Ha’ det fantastisk.” Store kram fra Line, Head of Partnerships, GOODIEBOX
Skal der være syre i min hudpleje?
@nanski_panski (Instagram): Syre er så moderne – hvor meget syre er godt? Både i daglig eksfoliering og i et serum?
- Line: Helt vildt godt spørgsmål! Især fordi syre også kan lyde lidt voldsomt, når man lige hører ordet – men bare rolig, det er det altså ikke. Syre er som udgangspunkt en god og effektiv eksfolieringsmulighed – det er en kemisk proces og dermed mild for huden. Processen eksfolierer porerne skånsomt, men ret effektivt. Jeg vil foreslå at starte med en en mild og gerne fugtgivende syremaske (Discoskin fra Comme Deux kunne være en mulighed) og bruge den to dage i træk og derefter 2-3 gange om ugen. Det kan være en god ide først at teste produktet på et lille område på huden 24 timer inden første brug. På den måde kan du hurtigt finde ud af, om din hud skulle reagere uhensigtsmæssigt på produktet. Derudover anbefaler jeg også altid at fugte huden godt efter en syrebehandling.
Rækkefølgen i hudpleje og “spray med duft”
Rækkefølgen af hudplejeprodukter (efterspurgt på Instagram af @kristinabreyen og på Facebook af Karina Nicolaisen og Agnieszka Parasiuk)
- Line: Hvis du forkæler din hud med både olie og dagcreme – så vil jeg helt klart anbefale at bruge en olie først. Olien vil have sværere ved at trænge ind i huden, såfremt der ligger et lag af creme på huden inden, nemlig. Bruger du serum, vil jeg anbefale at bruge det før din dagcreme fordi: I modsætning til en dagcreme, så har et serum en såkaldt “fedtopløselig base”, der tillader de aktive ingredienser at trænge ind i hudens lag, fremfor kun at ligge på overfladen. På den måde forkæler et serum din hud med lækre doser af effektive ingredienser, hvilket gør et serum til et effektivt middel mod specifikke hudproblemer som tør hud, uren hud eller rynker. Hvis du bruger et serum først og så efterfølgende en dagcreme, så sørger du får at indkapsle fugten og effekten fra serummet og holde din hud hydreret og blød.
Se også vores blogpost “Den perfekte hudplejerutine”
Lene Gaardmand (Facebook): Hvordan bruger jeg den face spray, hun holder i hånden, og som kom med en af GOODIEBOXENE? Well, både den hvide med trælåget og også den der dragonblood. Bare vand med dufte? I don’t get it..
- Line: Begge face mists indeholder nærende ingredienser såsom hyaluronsyre, hvilket tilfører huden masser af fugt! Meeeen hvis du ikke føler, at de plejer din hud nok, kan de jo også bruges som en makeup setting spray! Brug dem efter du har lagt din makeup, og de vil fiksere makeuppen og få den til at holde længere. Jeg er ihvertfald blevet afhængig af den dejlige, friske følelse huden får efter et par spray face mist.
Uren hud, talgknopper og pigmentpletter
@matildegram01 (Instagram): Hej! Jeg ville høre, om du kan anbefale et produkt/produkter mod urenheder til ung hud?
- Line: Mega godt spørgsmål! Her er det super vigtigt, at huske den daglige fugt (som man desværre ofte udelader, når man har uren/olieret hud). Dernæst vil jeg foreslå at bruge en god maske med AHA syre (Discoskin fra Comme Deux kunne være en mulighed) for at holde huden renset i dybden og fugtig. Hvis det er et tilbagevendende problem, så er det bedste råd altid at opsøge en hudlæge for at få den bedste vejledning til lige præcis dig.
@christinehthiel (Instagram): Jeg er begyndt at døje med nogle små hvide prikker, jeg tror de hedder indkapslinger, jeg kan godt prikke dem, men de kommer igen. Et godt råd til det?
- Line: Det kunne godt lyde som talgknopper. Den mest effektive måde, at bekæmpe dem på, er ved at opbygge gode rutiner for hudpleje og rens. Her er især eksfoliering vejen frem i form af en kemisk peeling. Den er mildere for huden, i modsætning til en scrub. Husk at være nænsom, da talgknopper har let ved at få betændelse. Årsagerne kan være mange, og jeg anbefaler at søge læge, hvis problemet fortsætter eller bliver for generende.
Behandling af pigmentpletter (efterspurgt på Instagram af @farahimari og @frk.lykkelaursen)
- Line: Pigmentpletter – her er hemmeligheden forebyggelse. Jeg vil anbefale at bruge en god solcreme året rundt..og en skygge, når du er i solen, så ansigtet ikke udsættes for solens skadelige stråler. Der er rigtig mange forskellige årsager til pigmentpletter, og mit bedste råd er at tale med din læge eller få en henvisning til en hudlæge, som kan guide dig endnu bedre om lige præcis dine behov.
Tak fordi I læste med!
Vil gerne meldes ind
Kære Annelise, hvor er det skønt at høre! Lad os endelig fikse det! Du kan melde dig ind på vores hjemmeside lige her: https://www.goodiebox.dk/hvordan 😍 Skulle du få brug for yderligere hjælp til dette, kan du sende os en mail på hello@goodiebox.dk eller ringe til os på 71 99 29 00. Vores telefon er åben mandag til torsdag kl. 14-18 og fredag kl. 14-17 😀 Velkommen til Goodiebox familien. Kærligst Nanna, Team Goodiebox